At få besøg af ubudne gæster er aldrig rart, så det en god idé at beskytte sig mod det med en tyverisikring. Der findes flere forskellige muligheder, og hos HS Installation har vi stor erfaring med installation hos både private og erhvervskunder – uanset om det drejer sig om kontor, lager eller butik. Med vores mangeårige ekspertise kan vi guide dig til den bedste løsning til sikring af dine værdier.
Sikring af dit hjem
Tyverisikring er ikke kun en god idé for erhvervsdrivende. For at sikre din familie og jeres værdier mod ubehagelige overraskelser kan man for eksempel vælge at installere et alarmsystem med adgangskontrol eller bevægelsessensor. I tilfælde af indbrud kan du modtage en SMS, ligesom en sirene kan installeres til at skræmme tyven væk.
Sporing
Har du dyrt indbo, som for eksempel B&O-produkter eller lignende, så kan det være en fordel at kunne spore det i tilfælde af indbrud. Dette kan du gøre ved hjælp af en GSM sporingsenhed, der meget præcist kan fortælle dig om dit indbos placering.
Tyverisikring til erhverv
Mulighederne for sikring af erhvervslokaler er mange, og kommer an på dine ønsker og krav til sikkerheden. Vi sørger for at dine installationer lever op til de gældende krav, og at du samtidig er sikret på den bedst mulige måde.
En adgangskontrol er en god måde at sikre, at kun dine medarbejdere kan få adgang til jeres lokaler. Installationen kan opsættes på flere måder, så det fungerer via brik, kode, bluetooth eller en kombination, og derudover er en finger- eller øje-scanner også en mulighed. Ved hjælp af et loggingsystem er det muligt at føre kontrol over hvem der ankommer hvornår, og systemet kan kodes til, at enkelte medarbejdere kun kan låse bestemte døre op.
Et system til tyverisikring kan kommunikere med andre systemer til bygningsautomatik, så det for eksempel kan arbejde sammen med centralvarmen. Dermed kan varmen skrues op når den første medarbejder låser sig ind om morgenen, og skrues ned når den sidste medarbejder går.
Hos HS Installation kan du både få rådgivning til, hvordan du sikrer dit hjem eller dine erhvervslokaler bedst muligt, samt hjælp med opsætningen af dit nye udstyr. Kontakt os i dag og lad os hjælpe med at sikre dine værdier.